klimanyheder

Klimakonsekvenser
Ekstremt vejr
Borger og forbruger
Erhvervsliv
Det offentlige
NGO´er
Skoler og uddannelse
Boliger
Transport
Industri, landbrug, fiskeri
Politik og konventioner
Konferencer
Økonomi
Forskning
CO2-kvoter og -kreditter
Energieffektivisering
Klimaprojekter
Energi og brændstof
Klimatilpasning
Kommunikation og events
COP15
Danmark
Norden
Europa
Afrika
Asien og Australien
Nord- og Sydamerika

Tilmeld nyhedsbrev

Værd at vide
Om KlimaUPDATE

Kategori: Asien og Australien

Indien mere vedvarende end industrilande
Indien mere vedvarende end industrilande

02-06-2010 13:42:06

Samtidig med at Indiens CO2-udledning stiger voldsomt, investerer det store asiatiske land kraftigt i vedvarende energi. I løbet af i år har Indien overhalet industrialiserede lande som Storbritannien, Frankrig, Japan og Canada.
Læs mere ...
Indonesien vil stoppe skovrydning i 2 år Indonesien vil stoppe skovrydning i 2 år

28-05-2010 07:49:10

Indonesien vil indlede et 2-årigt stop for skovhugst for at hjælpe klimaet, sagde landets præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, på en klimakonference i Oslo i denne uge. Beslutningen er led i en aftale, der er indgået med Norge, som vil bidrage med op til 1 milliard US-dollar for at beskytte Indonesiens skove.
Læs mere ...
Indien fordoblede sit CO2-udslip på 13 år Indien fordoblede sit CO2-udslip på 13 år

26-05-2010 08:15:38

En indisk regeringsrapport viser, at det store asiatiske udviklingsland øgede sit CO2-udslip med 58 procent i de 13 år fra 1994 til 2007. Det skyldes den voldsomme økonomiske vækst i perioden, og at 90 procent af Indiens elektricitet produceres ved hjælp af kul.
Læs mere ...
Grønne investeringer steg med 32 procent i 2009 Grønne investeringer steg med 32 procent i 2009

17-05-2010 09:52:57

De globale investeringer i grøn teknologi – herunder vindturbiner, solanlæg og andre klimagavnende investeringer – steg med 32 procent i 2009. Det skete i en periode, hvor stort set alle andre brancher oplevede tilbagegang.
Læs mere ...
Kina-konference: Realisme er vejen til en klimaaftale

10-05-2010 06:32:55

Viljen til at indgå en bindende, global klimaaftale er blevet større, påpeger politikere ved en klimakonference, som blev afholdt i sidste uge i Beijing i Kina. Nederlagsstemningen efter FN-topmødet i København er afløst af positiv realisme, vurderer blandt andet New Zealands klimaminister Tim Groser.
Varmere nætter truer Indiens risproduktion

06-05-2010 11:07:17

Natten er blevet varmere i Indien. Over de sidste 10 år er temperaturen steget med 0,20 grader, oplyser Krishna Kumar Kanikicharla fra The Indian Institute of Tropical Meteorology. Han advarer om, at hvis udviklingen fortsætter kan Indiens risproduktion falde, hvilket får alvorlige konsekvenser.
95 nye elektriske biler på stort bilshow

23-04-2010 06:37:32

Hele 95 nye bilmodeller med elmotor vises frem på det store Auto China-bilshow i Beijing i dag. Det er ny rekord for nogen biludstilling. Blandt de store elbil-producenter på messen, som er ved at blive en af de største af sin art, er Toyota, Nissan, GM og BMW.
Asiens topøkonomier kan stoppe CO2-vækst i 2025

20-04-2010 08:39:10

Kina og de fem andre mest energiforbrugende lande i Østasien kan stabilisere deres udledning af drivhusgasser i 2025 uden at skulle dæmpe den økonomiske vækst. Det vurderer Verdensbanken i en ny rapport.
Klimaforkæmper advarer mod CO2-apati

14-04-2010 10:24:05

Den australske klimaforkæmper Tin Flannery, der for tre år siden var med til åbne den danske regerings ”1 ton mindre”-klimakampagne, advarer nu mod en begyndende apati over for CO2-udfordringen – et fænomen meningsmålinger også har påvist herhjemme.
En fjerdedel af Kinas el bliver klimavenlig

09-04-2010 10:17:29

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser. Men den klimavenlige energiproduktion er i fremgang, og ifølge officielle, kinesiske statistikker vil en fjerdedel af landets elektricitetsforsyning i slutningen af dette år komme fra kilder med lavt CO2-udslip.
Klimaforandringer dræber 150.000 om året i ulande

06-04-2010 09:43:23

Verdenssundhedsorganisationen WHO vurderer, at cirka 150.000 årlige dødsfald i lavindkomstlande skyldes afledte effekter fra klimaforandringerne – først og fremmest fejlernæring som følge af misvækst samt mavesygdomme og malaria.
Kina nu verdens største investor i ren teknologi

30-03-2010 08:34:10

Kina har nu overhalet USA som det land i verden, der investerer flest penge i teknologi, som er CO2-neutral, eller som sikrer lavt CO2-udslip. Det viser en ny rapport fra non-profitgruppen Pew Charitable Trust.
Verdens første CO2-neutrale by

29-03-2010 08:47:38

De nøjes ikke med at bygge meget højt i De Forenede Arabiske Emirater. Nu vil de også bygge verdens første CO2-neutrale by, Masdar, lige uden for Abu Dhabi. Her skal hverken være skyskrabere eller biler med brændstofmotor, og trods områdets olierigdom skal al energi leveres af solen.
Skovrydning fortsætter – men tempoet falder

26-03-2010 06:14:31

I de sidste 10 år er Jordens skove blevet ryddet med faldende hastighed. Det er det første tegn på, at bevaringsbestræbelserne bærer frugt, skriver Nytimes.com på baggrund af en ny FN-rapport. Hvert år ryddes dog stadig et areal svarende til knap tre gange Danmark.
Ø-strid ophører takket være klimaforandring

25-03-2010 13:01:46

Kraftigt stigende havniveau i Den Bengalske Bugt har udslettet en lille klippeø, som ellers har givet anledning til territoriale stridigheder mellem Indien og Bangladesh. Satellit-optagelser viser, at øen, som inderne kalder New Moore Island, nu ligger under vand.
Nestle dropper klima-uvenlig palmeolie

22-03-2010 12:11:26

Fødevaregiganten Nestle dropper palmeolie fra indonesisk producent, som anklages for at ødelægge regnskov og forurene klimaet, skriver Berlingske Tidende. Det sker, efter at miljøorganisationen Greenpeace har kritiseret firmaet og gennemført demonstrationer mod firmaets hovedkontorer i flere lande.
Australiens klimalidelser dokumenteret

16-03-2010 09:32:29

Det australske klima synes at blive mere og mere fjendsk. Temperaturrekorderne slås på stribe, skovene brænder, og tørkeproblemerne er værre end i mands minde. Nu viser forskning, at der ikke kun er tale om spredte begivenheder og følelsesmæssige oplevelser, men at klimaet rent faktisk bliver varmere.
Kina og Indien skriver under på COP15-aftale – men ...

11-03-2010 06:54:07

Nu har Kina og Indien formelt underskrevet Copenhagen Accord, den bløde klimaaftale, som blev indgået på COP15-mødet i København før jul. Men det endelige mål, en juridisk bindende aftal,e er ikke lige om hjørnet. Med en del held og gode viljer kan den dog komme i 2011.
I-landenes forbrug bag 23 procent af u-landenes CO2

10-03-2010 09:50:13

CO2-udslippet i u-landene vokser voldsomt, ikke mindst i Indien og Kina. Men 23 procent af udledningen skyldes produktion til i-landene, viser en ny undersøgelse fra Carnegie Institution of Washington ved Stanford Universitet. I-landene importerer store mængder forbrugsgoder fra især Østen.
Positiv udvikling i Tibet rulles tilbage af opvarmning

05-03-2010 09:36:35

De kinesiske myndigheder anerkender, at det tibetanske højland, som ligger i cirka 4000 meters højde, er sårbart. Men tiltag, der skal beskytte områdets økosystemer, bliver modarbejdet af den globale opvarmning, der går stærkt i Tibet.
Varmeste sommer i det vestlige Australien

03-03-2010 07:16:14

Vestaustralien har netop forladt den varmeste sommer, der nogen sinde er registreret. Gennemsnitstemperaturen endte på 29,6 grader i den vidtstrakte australske stat med et areal, som er større end Vesteuropa.
Wal-Mart presser kinesiske leverandører på klima

01-03-2010 06:00:15

Den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart har tidligere haft succes med at presse sine leverandører til en mere miljø- og klimavenlig profil – affødt af at kundernes krav. Nu er det de kinesiske leverandører, som tvinges til at påtage sig nye arbejdsmetoder.
Ny is-satellit på vej til opsendelse

22-02-2010 09:57:13

Den europæiske rumorganisation opsender inden for kort tid den hidtil mest avancerede satellit til overvågning af Jordens isområder. Satellitten skal kortlægge is-udbredelsen over land og vand, men også is-tykkelsen. Ifølge planen skulle satellitten til vejrs torsdag i denne uge, men opsendelsen er udskudt.
CO2-ekspert: EU’s reduktionsmål svagere end USA’s

12-02-2010 07:28:41

EU-politikere skælder ud på USA for ikke at skære tilstrækkelig i drivhusgasudledningen. Men faktisk er EU slet ingen duks, hvis man skal tro den respekterede CO2-markedsanalytiker Kjetil Røine fra Point Carbon.
Pris for afsmeltningen i Arktis: over 10 billioner kroner

08-02-2010 11:02:23

Hvis afsmeltningen i Arktis fortsætter med den hast, som mange videnskabelige rapporter forudsiger, kommer verdens lande i bogstavelig forstand til at betale en monstrøs regning. Den bliver større end bruttonationalproduktet i Tyskland, Rusland og Storbritannien tilsammen.
COP15-landene offentliggør reduktionsmål

02-02-2010 07:47:21

Så har lande fra hele verden afgivet de løfter om reduktion af drivhusgasudledningen, som de ifølge COP15-aftalen i København var forpligtet til senest 31. januar. Maldiverne tager teten. Øriget, der trues af oversvømmelser, når temperaturen stiger, lover at reducere med 100 procent inden 2020.
Lavlandstigere trues af havstigning

25-01-2010 16:25:05

En havstigning på blot 28 cm vil føre til oversvømmelse af 96 procent af de såkaldte Sundarban-tigeres område, viser en undersøgelse foretaget af Verdensnaturfonden WWF. Sundarban er de lavtliggende skov- og mangrove-områder ved udløbet af den store asiatiske flod Ganges.
Verdens gletsjere smelter hurtigere

22-01-2010 07:57:07

Mens FN’s videnskabelige kikser i Himalaya stadig diskuteres – se nyheden fra onsdag – er det et faktum, at verdens gletsjere trækker sig tilbage, og det i et stadigt voksende tempo. Det fastslår Lonnie Thompson, en førende glaciolog fra det amerikanske Ohio State University.
FN fortryder gletsjerprognose for Himalaya

20-01-2010 08:01:19

FN’s internationale klimapanel tror ikke længere på egne forudsigelser om, at Himalayas gletsjere kan være helt væk i 2035, som der ellers stod i panelets 2007-rapport. Årsagen til fejlvurderingen er dårlig research, har tidsskriftet New Scientist afsløret.
Også ørkenstat trues af oversvømmelse

19-01-2010 21:57:45

Klimabevidstheden er stærkt voksende i den arabiske verden, selv om mange af landene lever godt af olieindtægter. I sidste uge udgav miljøkontoret i Golf-staten Abu Dhabi en opsigtsvækkende rapport, der kortlagde konsekvenserne for ørkenstaten af den stigende vandstand i verdenshavene.
Fire store u-lande holder vigtigt klimamøde

19-01-2010 06:03:08

De fire store udviklingslande Brasilien, Sydafrika, Indien og Kina mødes i Indien i denne måned for at koordinere deres klimamål og måden at opgøre dem på. Mødet kan gå hen og blive et særdeles vigtigt skridt hen imod en global klimaaftale med konkrete reduktionsmål, hvor også den ikke-udviklede del af verden deltager.
USA: Hold FN uden for fremtidige klimasamtaler

15-01-2010 08:30:51

Efter den kaotiske klimakonference i København kommer FN til at spille en mindre rolle i fremtiden. Det vurderer den amerikanske regerings klimaordfører, Jonathan Pershing, der i denne uge har skitseret en fremtidig vej for effektive klimaforhandlinger.
44 procent mindre hvede i Indien i 2050

13-01-2010 09:39:07

Hvedehøsten i Indien kan falde med 44 procent i 2050 som følge af den globale opvarmning, advarede den indiske landbrugsforsker M.S. Swaminathan på den 97. indiske videnskabskongres i denne uge. Swaminathan anses som arkitekten bag Indiens grønne revolution, da han i 1960’erne udviklede nye, højtydende hvedesorter.
Metan-udslippet fra Arktis i dramatisk stigning

08-01-2010 07:14:56

Udslippet i Arktis af den meget potente drivhusgas metan er i kraftig vækst, advarer et forskerhold anført af professor Igor Semiletov fra University of Alaska. Metanet slippes løs i atmosfæren, når permafrostområder i polaregnene smelter som følge af den globale opvarmning.
Manglende kvælstof øger opvarmningen

07-01-2010 08:29:35

Jordens planter er dygtige til at optage luftens øgede indhold af CO2. Men de skal også optage kvælstof for at kunne udnytte kultveilten, og det er der ikke nok af i jorden. Faktisk er der så lidt, at de hidtidige FN-prognoser undervurderer den globale opvarmning, fastslås det i en ny forskningsrapport.
Kina stemples som den store COP15-synder

22-12-2009 10:01:43

Sammen med en lille gruppe lande satte Kina sig på FN-klimatopmødet i København for at forhindre en aftale. Sådan lyder den vrede kritik fra den britiske premierminister Gordon Brown og hans klimaminister, Ed Milliband (billedet).
COP15: Konferencen overskrider deadline

18-12-2009 16:10:58

Fredag eftermiddag forhandles der stadigvæk i Bella Center i København. Og selv om statsmændene snart skal rejse hjem, kan forhandlingerne ende med at fortsætte ind i weekenden.
Pentagon og CIA får øje på klimatrusler

16-12-2009 06:47:37

For første gang vil det amerikanske forsvarsdepartement i Pentagon optage klimaforandringer som sikkerhedsrisiko i ”Quadrennial Defense Review”, en central rapport, som fire gange om året opdaterer Pentagons prioriteringer.
Svindel med drivhusgasser

14-12-2009 09:54:12

Også handelen med drivhusgas-tilladelser rammes af kriminalitet. Det europæiske CO2-kvotesystem undersøges i øjeblikket for momssvindel, og nu viser det sig, at der måske svindles med de såkaldte CDM-projekter i Asien. Atmosfærens faktiske indhold af nogle stærke drivhusgasser er nemlig højere end beregnet.
COP15: Obama og Ban Ki-Moon giver optimisme

07-12-2009 00:14:14

I dag begynder den politiske del af FN’s klimatopmøde i København med de første sonderinger mellem embedsmænd fra hele verden. Aftale-optimisterne har fået mere medvind, efter at USA’s præsident Barack Obama har meldt sin ankomst ved konferencens sidste dag.
Kinas jordudbytte kan falde med 37 procent

04-12-2009 09:14:08

Produktionen af planteafgrøder i Kina kan falde med 37 procent i anden halvdel af dette århundrede, hvis ikke folkerepublikken iværksætter tiltag, der kan imødegå effekterne af den globale opvarmning.
Dræning af tørvemoser giver voldsom CO2-udledning

30-11-2009 16:38:00

Tørvemoser i troperne holder på kolossale mængder kulstof. Men mange af disse moser er i de seneste årtier blevet drænet for vand eller svundet ind som følge af tørke og brande. Konsekvenserne for klodens klima er kolossale, advarer et forskerhold fra Ludwig Maximilians-Universität i München.
De store lande begynder at vende kortene

27-11-2009 06:30:26

I denne uge med blot to uger til FN’s klimatopmøde ophørte Kina og USA med at holde alle kort tæt til kroppen. Præsident Obamas stab kom som ventet med et provisorisk udspil, hvor USA lover at reducere CO2-udslippet med 3-4 procent i forhold til 1990-udledningen.
CO2-udledning fortsætter med at stige

24-11-2009 10:11:58

Den krise, som har ramt verdensøkonomien, har ikke fået den globale udledning af CO2 til at falde – hvilket man ellers kunne vente, når erhvervshjulenes hastighed går ned. Tværtimod er udslippet fra fossile brændstoffer steget med 2,2 procent fra 2007 til 2008.
Great Barrier Reef overlever kun ved 90 procents reduktion

19-11-2009 08:17:30

Australiens navnkundige Great Barrier Reef risikerer at dø, med mindre den industrielle del af verden reducerer CO2-udledningen med op til 90 procent inden 2050, fastslår forskere fra James Cook Universitetet i den australske stat Queensland.
København kun det første af to skridt i en klimaaftale

16-11-2009 07:46:54

Med udsigt til en fiasko ved FN’s klimatopmøde i København i næste måned prøver Danmark et nyt, taktisk skridt. I forbindelse med Apec-topmødet i Singapore har statsminister Lars Løkke Rasmussen foreslået en klimaløsning i to skridt, hvor kun det første skridt tages i København.
Asiatiske byer er de mest klima-sårbare

16-11-2009 06:41:38

Millionbyer i Asien er særlig udsatte for konsekvenserne af den globale opvarmning, fastslår WWF i en ny rapport, Mega-Stress for Mega-Cities, som går tæt på 11 metropoler i regionen.
Japan vil sende solpaneler ud i rummet

11-11-2009 06:12:15

Det lyder som en drengefantasi, men er ganske vist: Den japanske rumorganisation JAXA vil inden 2030 sende et komplet solcellekraftværk ud i rummet, hvor det skal gå i kredsløb omkring Jorden. Solpanelerne vil dække flere kvadratkilometer og levere en elektrisk effekt på 1 gigawatt.
Tibets gletsjere skaber kinesisk klimadebat

09-11-2009 12:01:27

Den kinesiske klimadebat er er meget mere åben, end mange i Vesten nok tror, og de kinesiske politikere har fået alvorligt fokus på den globale opvarmning. Det skyldes ikke mindst et tv-hold fra det kinesiske statsfjernsyn, som tidligere på året drog til Tibet.
Varmt i verden – køligt i Nordeuropa

09-11-2009 10:19:54

Generelt lå den globale temperatur for oktober over normalen for perioden 1961-1990, men i Nordeuropa og Nordamerika var det køligere end normalt – i Danmark faktisk 1,2 grader under normalen, hvilket er den største negative afvigelse siden marts 2006.
Fossilt brændstof er fremtiden i Asien

05-11-2009 10:42:48

Mens Europa og Nordamerika forsøger at frigøre sig fra afhængigheden af olie og kul, vil Asien og Stillehavsområdet næppe slippe sin afhængighed af fossilt brændstof, der tilfører atmosfæren CO2. Det forudsiges ifølge Businessgreen.com i en rapport fra Den Asiatiske Udviklingsbank, ADB.
På vej mod 150 millioner klimaflygtninge

05-11-2009 06:44:30

150 millioner mennesker vil om 40 år blive tvunget til at flygte til et andet land på grund af den globale opvarmning. Det vurderes i en ny rapport fra organisationen Environmental Justice Foundation. Allerede i 2008 var der 20 millioner flygtninge som følge af vejrskabte katastrofer.
Indiske byer er CO2-engle

03-11-2009 12:49:52

Der gøres store anstrengelser for at få Indien og Kina med ind i en international klimaaftale i København i næste måned. Men endnu er Indien så fattigt et land, at CO2-udledningen er ret beskeden. Det afsløres, når man sammenligner udledningen fra indiske byer med andre storbyer i verden.
Støvstorm sendte CO2 til havets bund

03-11-2009 10:52:01

Den helt usædvanlige, orange støvstorm, som ramte Sydney i Australien i sidste måned, skabte en masse problemer i storbyen, men havde en overraskende og lærerig bi-effekt. Den trak nemlig millioner af ton CO2 ned i havet.
EU sætter tal på klimaregningen

02-11-2009 00:05:47

Det kommer til at koste den rige del af verden 100 milliarder euro hvert år frem til 2020 at imødegå klimaudfordringen. Det er EU’s stats- og regeringschefer blevet enige om på et møde før weekenden.
Statsministeren inviterer udenlandske ledere

26-10-2009 00:04:31

Statsminister Lars Løkke Rasmussen etablerer nu en klimagruppe for at få sat fart på klimaforhandlingerne forud for FN-topmødet i København, der indledes om under 50 dage, og hvor der endnu hersker stor usikkerhed om muligheden for et positivt resultat.
Vingefinner sparer store mængder flybrændstof

23-10-2009 08:59:18

Vingefinner sparer op til 6 procent af brændstofforbruget i passagerfly i forhold til fly med traditionelle vinger. Senest har Air New Zealand opnået en besparelse på 7 millioner liter brændstof ved at montere finner på selskabets Boeing-fly.
FN’s klimachef: Ingen aftale i København

21-10-2009 09:58:03

Der bliver ingen bindende klimaaftale på COP15 i København til december. Det vurderer chefen for FN’s klimasekretariat, Yvo de Boer. I stedet må verdens lande forsøge at indgå en politisk aftale og få de juridiske og tekniske detaljer på plads senere, skriver dagbladet Information.
Taiwan vil beskatte CO2-udslip

21-10-2009 06:55:08

Taiwan er på vej med lovgivning om beskatning af energiforbrug og CO2-udledning. Skatterne vil indbringe cirka 10 milliarder kroner årligt og skal pålægges brugere af kul, olie, diesel og petroleum.
Vestens befolkning: Kina skal skære mest ned

20-10-2009 10:02:06

Kina skal som verdens største udleder af CO2, skære sit udslip af drivhusgassen mere ned end andre lande i verden. Det mener flertallet af befolkningen i de største vestlige lande, viser en ny rundspørge.
USA kører solo-forhandlinger med Kina og Indien

16-10-2009 10:48:08

Obama-administrationen vil holde møder med Kina og Indien i november for at puste nyt liv i klimadialogen forud for FN-topmødet i København til december. USA vil indgå bilaterale aftaler om CO2-reduktion, men det vil kunne svække en global aftale, vurderer iagttagere.
Verdens største bro med solkraft åbner i Australien

13-10-2009 09:47:59

84 solpaneler leverer strøm til lyset på Kurilpa Bridge i Brisbane i Australien. Broen, der netop er åbnet, bliver dermed verdens største drevet af solenergi. Broen er 470 meter lang og er beregnet til cyklister og gående.
Bangladesh skal gøre COP15 klimaneutral

13-10-2009 09:28:01

Det bliver et klimaprojekt i Bangladesh, der skal sikre, at FN’s klimakonference COP15 bliver klimaneutral. Det er besluttet i en aftale mellem Danmark, Verdensbanken og Bangladesh, oplyser Klima- og Energiministeriet.
25 millioner flere børn vil sulte i 2050

01-10-2009 12:50:31

Hvis den globale opvarmning får lov til at fortsætte, vil 25 millioner flere børn end i dag blive ramt af sult. Det går især ud over landene i det sydlige Asien og i Afrika syd for Sahara, fremgår det af en rapport Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank.
OL-kongres giver hurtige klimamøder i København

30-09-2009 00:10:43

Den Internationale Olympiske komite, IOC, holder kongres i København fra fredag. Det udnytter statsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Berlingske Tidende til et kortvarigt, men måske vigtigt møde med USA’s præsident Barack Obama, som opholder sig i den danske hovedstad i 10 timer.
Danmark har verdens største kødforbrug

28-09-2009 10:20:32

Ingen spiser så meget kød som danskere – og netop kødproduktion regnes som stærkt klimabelastende. Hver dansker spiser i gennemsnit 145,9 kilo kød, kan man læse på Guardian.co.uk.
Japan melder offensivt ud før topmøde

08-09-2009 06:23:17

Den nye japanske regering spreder optimisme forud for FN’s klimatopmøde i Købehavn til december. Ifølge den kommende premierminister Yukio Hatoyama er Japan inden 2020 parat til at reducere udledningen af drivhusgasser med 25 procent i forhold til 1990-niveauet.
Kina vil have en forbruger-model på COP15

04-09-2009 10:13:59

Det er ikke producentlandet, men forbrugerlandet, der skal betale klimaregningen. Det ser ud til at blive Kinas principielle standpunkt på det kommende FN-klimatopmøde i København om tre måneder. Og det vil den udviklede del af verden ikke bryde sig om.
Batteriskift testes på eldrevne taxier i Tokyo

04-09-2009 10:11:43

Den opsigtsvækkende elbil-teknologi fra Better Place skal nu ikke kun stortestes i Danmark, men også på taxier i den japanske hovedstad Tokyo. Testen vil finde sted fra januar, hvor der oprettes en batteri-servicestation midt i millionbyen. Billedet er fra en tidligere præsentation i Japan af konceptet.
Indonesien kan sænke sit CO2-udslip med 43 procent

02-09-2009 10:40:07

Nummer 3 på listen over verdens værste CO2-lande er Indonesien. Det skyldes den voldsomme rydning af de tropiske urskove. Skovningen står for 80 procent af den årlige CO2-udledning på 2,3 gigaton (2005-tal).
Australien delvis tilbage på klimasporet

21-08-2009 11:12:20

I sidste uge mislykkedes det for den australske regering at få et ambitiøst klimamål igennem den lovgivende forsamling. Men et nyt, mere beskedent forsøg fra klimaminister Penny Wong er nu vedtaget.
Kineserne stormer frem i presset solcellemarked

20-08-2009 16:54:46

Asiatiske solcelleproducenter – ikke mindst kineserne – stormer ind på det globale solcellemarked, mens de markedsledende tyskere er ramt af krise. Tyske Q-Cells, der er verdens største solcelleproducent, har annonceret et tab i første halvår på over 5 milliarder kroner.
Luftforurening fører til mindre nedbør i Nordkina

18-08-2009 06:37:52

Det er ikke kun drivhusgasser, der påvirker klimaet over store afstande. Det gør også luftforurening, viser en undersøgelse af nedbørsmønstrene i det nordlige Kina, hvor store og vigtige landbrugsområder trues af faldende nedbørsmængder.
Australsk klima-tilbageslag

13-08-2009 23:05:27

Det australske senat har afvist regeringens delvis ambitiøse klimaplan, der skulle reducere landets CO2-udslip med 5 procent inden 2020, men med 25 procent, hvis der kunne blive enighed blandt de førende lande på FN’s klimakonference i København til december.
Kamp om den mest effektive elbil

12-08-2009 23:43:26

Kørelængden pr. batteriopladning er et afgørende salgsargument for elbiler. Og lige nu kæmper førende leverandører om levere den mest effektive elbil. Senest har General Motors præsenteret en ny, særlig elbilmodel med en betragtelig rækkevidde.
Kina fordobler sin vindkapacitet i 2010

04-06-2009 06:52:25

I løbet af næste år vil Kina mere end fordoble sin vindkapacitet med en gigantinvestering i vindmøllefarme på knap 80 milliarder kroner. Kapaciteten vil stige fra de nuværende 12.000 megawatt til 30.000 megawatt sidst i 2010.
Japan betaler dyrt for den globale opvarmning

02-06-2009 16:04:01

Selv hvis CO2-udledningen halveres inden 2050, vil konsekvenserne af den globale opvarmning ramme den japanske økonomi særdeles hårdt, fastslår den japanske dagblad Asahi Shimbun. Regningen vil i slutningen af århundredet hvert år lyde på 11 billioner yen svarende til 2 billioner kroner (2.000 milliarder kroner).
Undgå afbrænding af marker – så afkøles Arktis

29-05-2009 07:15:19

Hvert forår afbrændes gigantiske markarealer i Rusland, Kasakhstan, Ukraine, Kina, USA og Canada for at gøre plads til nye afgrøder. Hvis afbrændingen ophørte ville opvarmningen i Arktis øjeblikkeligt blive reduceret med 30 procent.
USA og Kina i hemmelig COP15-forberedelse

20-05-2009 06:15:31

Allerede sidste år, før Obama blev præsident, indledte embedsmænd fra Demokraterne og Republikanerne en dialog med Kina for at opnå en fælles forståelse af, hvad der skal gøres imod de kommende klimaændringer – ikke mindst på FN-topmødet i København.
Konference: Havets forsuring bliver overset

18-05-2009 11:31:44

Luftens øgede indhold af CO2 sænker gradvist havenes pH-værdi. Vandet forsures til voldsom skade for en række økosystemer. Dette faktum er overset i debatten om den globale opvarmning, lyder konklusionen fra konferencen World Oceans Conference, som blev afholdt i Manado i Indonesien i sidste uge.
Hybridbil topper salgslisten i Japan

15-05-2009 06:08:56

Honda Insight har gjort, hvad ingen andre hybridbiler har præsteret nogensinde tidligere: Den er blevet japans mest solgte bil. I april toppede den nysalgslisten i Japan med 10.481 stk.
Australiens kulminer skal reddes af CO2-lagring

14-05-2009 07:00:14

Den australske regering vil ifølge The Australian investere 2,4 milliarder australske dollar (9,9 milliarder danske kroner) i udviklingen af kulkraft, hvor CO2-udledningen indfanges og lagres – den såkaldte CCS-teknologi. Det skyldes ikke ren idealisme.
Kina vokser hurtigst på "rent" kul

12-05-2009 06:45:25

Forbruget af kul i Kina er enormt – større end i Europa, USA og Japan tilsammen. Men Kina er nu også blevet det land i verden, som bygger flest energieffektive kulkraftværker, der udleder mindre CO2 end traditionelle værker.
Kina satser på elbiler i kampen mod CO2

04-05-2009 10:39:44

Når den bilproducenten BYD Auto senere i år lancerer sin første masseproducerede elbil, kan det være startskuddet til et helt nyt satsningsområde for den ekspansive, kinesiske eksportindustri. Og en nødvendighed for at håndtere landets massive CO2-problem.
Ris-produktionen vil styrtdykke på Filippinerne

01-05-2009 06:58:53

I løbet af 10 år vil risproduktionen falde med tre fjerdedele på Filippinerne, hvis der ikke gøres noget for at tilpasse sig de kommende klimaændringer. Det fastslår Den Asiatiske Udviklingsbank.
Vandstanden synker i store floder

23-04-2009 06:08:19

Floder i nogle af verdens tætbefolkede områder rummer mindre vand end tidligere. Ifølge en undersøgelse fra USA’s nationale center for atmosfæreforskning, NCAR, hænger ændringen i mange tilfælde sammen med de globale klimaforandringer.
Kina overvejer loft over CO2-udledningen

21-04-2009 09:11:42

Der lyder nye toner fra Kina, hvor man nu fra officielt hold taler om at lægge loft over landets CO2-udledning. CO2-grænser er tidligere blevet afvist af Kinas ledere som urealistiske i udviklingslandet. De nye signaler giver bedre udsigt til et resultater på FN-topmødet i København til december.
Historisk vandmangel i det sydlige Australien

16-04-2009 08:33:13

Varme- og tørkelidelserne er ikke ovre i det sydlige Australien. For et kvart århundrede siden blev Thomson Dam anlagt uden for Melbourne for definitivt at standse byens tørkeproblemer. Nu er vandstanden i reservoiret faldet til 28,4 procent af det normale.
Klimaforandringer truer den indiske tiger

08-04-2009 06:57:24

Engang herskede den i junglen. Nu kan klimaforandringer tvinge den til at overgive sig. Den Bengalske tiger er så truet af forandringer i klimaet, at den kan være udryddet inden for 60 år, skriver The Telegraph i Indien.
Hedebølger vil slå flere ældre ihjel

26-03-2009 14:34:11

Fremtiden vil byde på endnu flere og endnu varmere hedebølger, og det vil ramme ældre mennesker med svagt helbred. En australsk undersøgelse forudser, at i Sydney vil antallet af ældre mennesker, der dør som følge af ekstremt høje temperaturer, om 50 år ligge dobbelt så højt som i dag.
Byboere udsender mindre CO2 end landboere

24-03-2009 08:31:32

Udbredt brug af offentlige transportmidler og bedre isolering af boliger – det er de primære årsager til, at byboere udsender mindre CO2 pr. indbygger end folk på landet. En undersøgelse har analyseret CO2-udledningen fra indbyggere i 11 store byer på fire kontinenter, herunder London, New York, Tokyo og Rio de Janeiro.
Himalayas gletsjere skrumpet siden midten af 1700-tallet

23-03-2009 10:54:25

Den globale opvarmning er ikke noget nyt fænomen, men begyndte allerede i det små med den første industrialisering. Nu viser undersøgelser, at gletsjerne i Himalaya-bjergene var påvirket allerede i midten af 1700-tallet.
Verdens første CO2-neutrale land

16-03-2009 10:28:36

Inden for 10 år skal den lille østat Maldiverne være CO2-neutral, annoncerer præsident Mohammed Nasheed. Hvis verdenshavene stiger som følge af den globale opvarmning, vil landet i Det Indiske Ocean være særlig udsat, for 80 procent af landområderne ligger mindre en 1 meter over havets overflade.
Endnu mere ørken i den arabiske region

13-03-2009 06:58:10

Den arabisktalende del af verden, som i forvejen består af store ørkenområder, vil blive hårdt ramt ved en markant temperaturstigning. Ørkenområderne vil sprede sig yderligere, og vandmangelen vil blive forstærket.
Kinas udledning kan blive fordoblet

10-03-2009 06:34:04

Den stigende udledning af drivhusgasser fra Kina bliver meget svær at stoppe, vurderer en forskergruppe fra Kina, Norge og USA. Måske vil Kinas udslip blive fordoblet i løbet af de næste 20 år sammenlignet med 2002-niveauet.
Opvarmning kan svække den indiske monsun

06-03-2009 08:27:53

Flere hundrede millioner indere vil blive ramt af fødevaremangel og tørke som følge af den globale opvarmning. For de højere temperaturer kan ændre vindmønstrene i monsunen og sende noget af sommerregnen uden om subkontinentet syd for Himalaya-bjergene, viser ny undersøgelse.
USA: Bali-reduktioner ikke realistiske

05-03-2009 06:24:09

At USA er på vej mod en international klimaaftale på FN-konferencen i København synes mere og mere sikkert. Men præsident Obamas særlige klima-ambassadør, Todd Stern, sænkede ambitionsniveauet i en tale i denne uge. Målene fra Bali-konferencen i 2007 er ikke mulige at nå for USA, sagde han.
Varmeste februar nogensinde i Hong Kong

04-03-2009 07:00:09

Det sydlige Kina og især Hong Kong har haft en varm februar. I Hong Kong var vinterens sidste måned den varmeste, siden målingerne blev indledt for 125 år siden. Den månedlige gennemsnitstemperatur blev på 20,5 grader, hvilket er 4,2 grader over den gennemsnitlige temperatur for måneden.
20 procent af Bangladesh kan forsvinde i havet

26-02-2009 08:20:57

Bangladesh er så sårbar over for den globale opvarmning, at der må findes en strategi for tilpasning til fremtidens klima, som truer med at sætte store dele af landet under vand. Det vil nemlig føre til en kolossal folkevandring, sagde Bangladeshs finansminister A.M.A. Muhith på en klimakonference i hovedstaden Dhaka i denne uge.
Færre aerosoler kan forstærke drivhuseffekten

25-02-2009 08:19:22

Kampen mod areosoler kan give renere luft, men også forstærke drivhuseffekten og ændre nedbørsmønstre, vurderer fremtrædende, australsk forsker. Aerosoler er sod, smådråber eller støvpartikler, som i høj grad skyldes menneskelig aktivitet, men som også kan skabes af for eksempel vulkaner.
Vesten skyld i Kinas voldsomme CO2-vækst

24-02-2009 12:59:41

Halvdelen af den voldsomme vækst i Kinas CO2-udledning de senere år skyldes voksende produktion af varer, som forbruges i de rige, vestlige lande, viser en ny undersøgelse.
Stigende bekymring for klimaet

19-02-2009 06:34:37

86 procent af verdens befolkning er noget eller meget bekymrede over klimaet, viser en undersøgelse foretaget af konsulentfirmaet Accenture – ifølge Metroxpress. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor de bekymrede udgjorde 85 procent.
Stanford-professor: Den globale opvarmning vil accelerere

16-02-2009 08:31:36

Den globale opvarmning kan blive voldsommere og have langt mere omfattende konsekvenser, end den hidtidige forskning har forudsagt. Det vurderede professor Chris Field fra det anerkendte Stanford University i en tale i weekenden.
Tørkebrande bliver normalen i Australien

10-02-2009 11:30:23

Brandfolk kæmper stadig med de største bush-brande nogensinde i Australiens historie. Byer er udslettet, og dødstallet stiger. Men katastrofen omkring Melbourne er måske blot er forvarsel om Australiens varme fremtid, skriver Berlingske.dk.
Kina og Indien må skære mere – siger FN-generalsekretær

09-02-2009 10:45:44

Frygten for, at Kina og Indien vil forhindre en ambitiøs og bred klimaaftale på FN’s topmøde i København, får FN’s generalsekretær til at advare de to lande. I en tale i Delhi i Indien i sidste uge sagde Ban Ki-moon, at de to store udviklingslande ikke gør nok for at reducere deres CO2-udledning.
Dansk mobilspil lærer indiske elever om klima

09-02-2009 07:33:16

Mobil- og pc-spillet Copenhagen Challenge skal lære indiske skolebørn om klima. Lanceringen foregik i sidste uge på Montfort Skole i New Delhi, hvor grupper af eleverne afprøvede en pilotversion af spillet sammen med klima- og energiminister Connie Hedegaard.
USA er verdens største vindmølleland

05-02-2009 13:52:05

Selv inden en eventuel Obama-effekt er USA nu det land i verden, som har den største vindkraftkapacitet. Staterne har overhalet Tyskland, efter at kapaciteten sidste voksede med 50 procent til 25 gigawatt, tilstrækkeligt til at levere strøm til mere end fem millioner husstande.
Kina tøver med konkrete reduktionsmål på COP15

04-02-2009 09:58:56

Kinas premierminister Wen Jiabao sænker i et interview med Financial Times forventningerne til FN’s klimatopmøde, COP15, som foregår i København til december. Kina vil næppe forpligte sig til en kvoteaftale på CO2-udledning.
Hedebølge skaber el-nedbrud i det sydlige Australien

30-01-2009 08:57:05

Staten Victoria i det sydlige Australien er ramt af en hedebølge så voldsom, at elforsyningen i blandt andet delstatshovedstaden Melbourne truer med at bryde sammen, og klimaminister Penny Wong henviser til den globale opvarmning.
Havet har sværere ved at opsuge CO2

15-01-2009 09:09:44

Klodens oceaner opsuger 11 milliarder ton CO2 hvert eneste år og hæmmer dermed stigningen i atmosfærens indhold af drivhusgassen. Men havet renser ikke længere luften så effektivt som tidligere, viser en undersøgelse af havet omkring Japan.
Japansk satellit skal overvåge klodens drivhusgasser

09-01-2009 08:54:55

Den japanske rumorganisation vil 21. januar opsende en satellit, der skal overvåge niveauet for drivhusgasser over hele kloden. Satellitten beregner CO2- og metan-tætheden på 56.000 punkter hen over Jordens overflade.
Australien vil skære udslip med 5-15 procent

16-12-2008 11:56:57

Den australske regering vil nedbringe landets udledning af drivhusgasser 15 procent inden 2020, hvis det lykkes at få Kina og Indien ind i en forpligtende aftale ved FN-konferencen i København næste år.
Klimaforandringer fører til stærk vandmangel i 2080

19-11-2008 08:16:19

Halvdelen af verdens befolkning risikerer i 2080 at mangle rent vand som følge af de globale klimaforandringer, fortalte en international ekspert i denne uge på en sydøstasiatisk konference om den globale opvarmning.
Lang vej til kinesisk klimaaftale

11-11-2008 06:34:37

Selv om kineserne går mere konkret ind i de internationale forhandlinger end før, er der stadig meget lang vej igen til en klimaaftale. Det fastslår klima- og energiminister Connie Hedegaard, som er på besøg i Kina for at forberede næste års klimakonference i København.
Udviklingslande tager flere klima-initiativer

03-11-2008 09:11:59

Mange udviklingslande er skeptiske overfor at påtage sig et ansvar for den globale opvarmning, som er skabt af den industrialiserede del af verden. Alligevel sætter flere og flere udviklingslande gang i konkrete initiativer, som skal modvirke konsekvenserne.
Danmark i samarbejde med Indien om CO2-reduktion

28-10-2008 07:02:29

Klima- og Energiministeriet har indgået en klimaaftale med det indiske Ministerium for Miljø- og Skovbrug i New Delhi. Aftalen danner grundlag for et samarbejde om en global CO2-reduktion og vil fremme danske virksomheders deltagelse i klimaprojekter i Indien.
Kina måske på vej mod COP15-aftale

23-10-2008 08:37:40

Et nyt lys tændtes onsdag for COP15-mødet næste år i København. Under statsministerens rejse i Kina udtrykte præsident Hu Jintao – uden at være specifik – håb om en klimaaftale i forlængelse af den tidligere Bali-konferences "road map".
Japan starter kvotehandel forsigtigt

22-10-2008 08:51:56

CO2-udledningen skal ned med 60-80 procent inden 2050. Det har Japan allerede besluttet. Nu tager landet også det første, forsigtige skridt i retning af et kvotehandelssystem.
Klimaforandringerne truer Kinas fødevaresikkerhed

17-10-2008 11:57:29

Kina vil efter alt at dømme stå med en alvorlig fødevaremangel allerede i 2030, hvis den nuværende klimaforandring fortsætter. Det advarer Greenpeace om i en ny rapport.
Forureningen i Himalaya kan forstyrre monsunen

16-10-2008 21:09:51

Alle egne i verden er nu påvirket af den forurening, som medvirker til den globale opvarmning. Forskere har for nylig påvist, at forurening fra Kina, Nepal, Indien og Pakistan kan nå op i 5.000 meters højde i Himalaya-regionen, hvor den medvirker til opvarmning af atmosfæren og forstyrrelser af monsunen.
Lavt udbud af solpaneler holder stadig priserne oppe

13-10-2008 06:27:29

En af forhindringerne for udbredelsen af solpaneler i private boliger er den høje pris på solcellepaneler. Trods finanskrisen vil efterspørgselen stadig overgå udbuddet, og prisen forbliver høj, vurderer den kinesiske producent Suntech Power Holdings.
Udledningen af CO2 stiger mere end nogensinde

29-09-2008 19:35:05

Udslippet af CO2 er ikke faldende, men stiger derimod hurtigere end nogensinde, viser en opgørelse fra forskere i det velanskrevne konsortium Global Carbon Project.
Indien vil have 20 procent biobrændstof i bilerne

22-09-2008 07:24:31

Det indiske regering har godkendt en ny lov, som gradvis skal hæve mængden af biobrændstof i benzin og diesel til biler fra 5 til 20 procent frem til 2017. Biobrændstoffet skal produceres af planter, som ikke benyttes til fødevarer.
Kinas osende skorstene truer indlandsisen

19-09-2008 13:13:39

Mængden af kul- og sodpartikler på Grønlands indlandsis stiger og skaber et støvlag, som forstærker afsmeltningen. Det meste af stigningen skyldes Kinas voldsomme satsning på kulkraftværker, viser ny undersøgelse.
Risø forsker i bambus til vindmøllevinger

19-09-2008 10:30:44

I Kina bruger man bambus til alt muligt forskelligt, fra huse og både til papir og tøj. Så hvorfor ikke også vindmøllevinger? Risø DTU skal hjælpe den kinesiske skovstyrelse med at undersøge materialets muligheder.
Ambitiøs klimaplan skal redde Bangladesh

17-09-2008 10:18:26

Det lavtliggende Bangladesh er et af de mest sårbare lande i verden over for konsekvenserne af den globale opvarmning. Nu har den lavtliggende stat lanceret en klimaplan, der skal medvirke til at sikre landets eksistensgrundlag.
Rambøll skal bygge verdens største solfangeranlæg

16-09-2008 07:31:27

Rambøll står bag verdens største solvarmeanlæg - i Chungcheong provinsen i det vestlige Sydkorea. Det forventes at solfangerne kommer til at dække et areal på mellem 200.000 og 500.000 kvadratmeter svarende til mellem 30 og 70 fodboldbaner
Danske virksomheder i kinesisk klimafremstød

09-09-2008 10:15:25

Fem markante, danske virksomheder går nu sammen om at lave en analyse af Kinas energiforbrug. Hensigten er at undersøge, hvor stor en reduktion af drivhusgasser, Kina kan opnå. Landet er verdens største CO2-udleder.
Danmark køber CO2-kreditter i Malaysia

25-08-2008 09:13:32

Danmark mindsker nu sit CO2-udslip ved at købe CO2-kreditter fra et nyt komposteringsprojekt i Malaysia, der skærer toppen af udledningen af metangas fra tre malaysiske palmeoliemøller.
Australsk regeringsekspert: havet vil stige med 4 meter

20-08-2008 08:41:06

Havet vil stige op imod 4 meter i dette århundrede, vurderer en australsk regeringsrådgiver inden for klima, professor Will Steffen fra Australian National University.
Vestas får endnu hårdere konkurrence

19-08-2008 09:11:59

Verdens største producent af vindmøller, danske Vestas, vil møde hård konkurrence de kommende år. Trods høj omsætning falder den globale markedsandel.
OL-forurening svær at stoppe

06-08-2008 07:37:10

Hvor svært det er at ændre forureningsvaner, viser OL-byen Beijing i disse dage. For trods alskens miljøtiltag og -forbud er luften stadig næsten lige så smogbefængt som normalt.
Kina er størst i verden på vedvarende energi

01-08-2008 17:47:04

Verdens største producent af vedvarende energi er ikke et af de førende, vestlige lande, men Kina. Det fastslår The Climate Group i rapporten "China´s Clean Revolution", Kinas rene revolution.
10.000 indiske skoler i klimakampagne

21-07-2008 10:52:37

Hjælpeorganisationen Christian Aid lancerer nu en klimakampagne i 10.000 indiske skoler, hvor eleverne opfordres til at finde metoder til at hæmme klimaforandringerne.
Paven: Politikerne må forholde sig til klimaudfordringen

14-07-2008 08:28:33

Verdens politikere og eksperter skal være i stand til at reagere på den store økologiske udfordring. Det sagde pave Benedikt til en gruppe journalister i det fly, som har bragt ham til Australien, hvor han skal deltage i en festival.
Ingen konkrete klimamål fra verdens ledere

10-07-2008 09:20:05

Der kom ingen konkrete målsætninger ud af mødet mellem førende nationer fra hele verden i Japan i går - selv om lederne fra de største nationer, G-8-landene, dagen før anbefalede en halvering af drivhusgasudslippet før 2050.
Rapport: Australiens fremtid er varm og tør

08-07-2008 16:22:47

Tidligere blev det australske kontinent ramt af en hård tørke- og varmeperiode hvert 25. år, men i fremtiden kan det ske hvert eller hvert andet år. Og lige nu er Australien ramt af den værste tørke i mands minde.
Europæisk farvel til glødepæren

20-06-2008 16:09:28

EU planlægger at forbyde de traditionelle, CO2-belastende glødepærer fra næste år. Glødepærerne skal erstattes af de såkaldte elsparepærer, som bruger 5 gange mindre strøm og holder 10 gange længere.
EU stiller krav til Kinas CO2-reduktion

20-06-2008 14:45:41

Kina og andre udviklingslande med høj vækst skal medvirke til at nedbringe det globale CO2-udslip, er budskabet fra EU-landene efter et FN-møde i Bonn, der skaber en ny retning for FN-topmødet i København i 2009.
Verdens CO2-udslip steg med 3 procent i 2007

20-06-2008 12:40:42

Det globale udslip af drivhusgassen CO2 voksede med 3 procent i 2007. Kina stod for to tredjedele af merudslippet af drivhusgas sidste år, hvilket ikke mindst skyldes landets store produktion af cement.
Havenes liv truet af klimaforandringer

12-06-2008 13:30:05

Havenes økosystemer trues, nedprioriteres og overses. Samtidig er vores kollektive forståelse for påvirkninger på havmiljøet blot en dråbe i havet, siger to australske forskere.

KlimaUPDATE - Publikum Kommunikation - service@publikum.biz - 33 33 82 10